Har du lyst til at få det daglige ansvar for et nyt og cool madkoncept med fokus på kvalitet, tempo, gode gæsteoplevelser og stærk kultur? En Fast Casual Restaurant, som kombinerer høj kvalitet, lækre asiatiske smage og dansk design.
Poke & Sons er i vækst og søger en engageret og driftsskarp driftschef, der vil have det overordnede ansvar for P&S Holding ApS's to restauranter – i Illum i Indre By og i Lyngby Storcenter.
Hvad er dine opgaver og dit ansvar?Overordnet skal du balancere drift og udvikling. Du får det overordnede ansvar for den daglige drift på tværs af restauranterne og skal sikre både struktur, trivsel og udvikling. Du jonglerer mellem restaurantgulv og kontor – og får tingene til at spille hele vejen rundt.
Du kommer for eksempel til at:
- Lede og sparre med supervisors og teams i restauranterne.
- Rekruttere og coache nye ledere og medarbejdere.
- Optimere KPI’er og holde styr på restauranterne.
- Arbejde i systemer som HeapsGo, OnlinePOS, Planday, AllGravy og e-conomic.
- Få ansvaret for indkøb og kontakt til leverandører.
- Deltage i udvikling og gennemførelse af markedsføring.
Du er leder med smag for både struktur og fast-casual segmentet. Som person har du energi og struktur og bringer dermed både overblik og engagement til bordet. Du forstår, hvordan man skaber gode oplevelser – for både gæster og medarbejdere.
Derudover forestiller P&S Holding ApS sig, at du:
- Har erfaring fra kædedrift, restaurant eller café.
- Er vant til at coache og udvikle medarbejdere.
- Har flair for systemer og optimering.
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Er løsningsorienteret og vant til at tage beslutninger.
Du får en meget central rolle i en voksende restaurantkæde med stor mulighed for ansvar og personlig udvikling. P&S Holding ApS er et ungt og energisk team med et godt arbejdsmiljø. Som driftschef får du en hverdag, hvor du reelt gør en forskel og i stor grad selv kan bestemme. Du får en god fast løn med diverse benefits, mulighed for bonus og eventuelt medejerskab.
Hvad så nu?Send dit CV inklusive en kort motiveret tekst i toppen, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet, allerede i dag til kristian@pokeandsons.com. P&S Holding ApS holder samtaler løbende. P&S Holding ApS glæder sig til at høre fra dig! Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe på 30 94 67 00.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. november.