Lyngby-Taarbæk Kommune søger en ny leder til Drift Grøn. Kommunen leder efter en person med grønne fingre og ledelseserfaring. Her tilbydes den nye driftsleder en synlig lederrolle tæt på både medarbejdere og den daglige drift, med mulighed for at gøre en reel forskel for, hvordan opgaverne løses, og Grøn Drift udvikles. Kandidaten skal trives med ledelse tæt på hverdagen og have blik for den fortsatte udvikling af driften.
Arealdrift i Center for Arealer og Ejendomme søger en ny driftsleder til Drift Grøn. I Arealdrift er der cirka 80 medarbejdere med forskellig faglighed, uddannelse og baggrund. Som kommunens driftsafdeling spænder opgaverne fra drift, pleje og vedligeholdelse af kommunens grønne arealer og kommunale kirkegårde til tilsyn, drift og vedligeholdelse af offentlige veje samt vintertjeneste. Den nye driftsleder skal skabe de bedste rammer for medarbejderne og medvirke til, at kommunens driftsopgaver løses effektivt og med høj kvalitet.
Hvad er rammen for jobbet?Den nye driftsleder skal i tæt samarbejde med sin lederkollega i Drift Grøn sikre en god og ordentlig ledelse af de cirka 35 medarbejdere. Driftslederen får ansvar for cirka halvdelen. Medarbejderstaben er ligeligt fordelt mellem de to ledere i dagligdagen.
Der er fokus på mere ledelse tæt på opgaven, så medarbejderne ser og kan sparre med deres ledelse i hverdagen. En teamplayer-mentalitet, der anerkender værdien af stærkt samarbejde, er ønsket.
Med reference til Arealdriftschefen har driftslederen ansvar for den daglige drift, opgaveløsning og ledelse af eget område. Som driftsleder har vedkommende fokus på høj faglighed, driftsoptimering og god service til gavn for kommunens borgere og brugere. Dette sker i tæt samspil med driftslederens lederkollega i Drift Grøn og de øvrige kolleger i ledelsesteamet.
Hvilke opgaver skal den nye driftsleder varetage?På driftslederens to-do-liste står følgende:
- Daglig prioritering og kvalificering af opgaver.
- Personaleledelse, herunder at skabe motivation, trivsel og arbejdsglæde.
- Optimal opgavestyring og ensartethed i opgaveløsningen.
- Systematisk afholdelse af MUS-samtaler, håndtering af sygefravær med videre.
- Garant for et godt og tydeligt samarbejde internt og eksternt, blandt andet gennem god og tydelig kommunikation.
- Ansvar for eget driftsteam samt styring af fælles budget i Drift Grøn.
Driftslederen vil indgå i teamet, der i turnus varetager driftsvagt og vintertjeneste. Samtidig indgår vedkommende i et ledelsesteam med fokus på samarbejde og tværfaglig opgaveløsning.
Hvad skal den nye driftsleder have med i bagagen?- Kandidaten har solid ledelseserfaring inden for grøn drift og kender gerne den kommunale sektor fra en lignende ansættelse.
- Kandidaten er i stand til at skabe overblik og sammenhæng mellem opgaver på både det strategiske og det operationelle niveau.
- Kandidaten har erfaring med plejeplaner og kvalitetsbeskrivelser.
- Kandidaten har et skarpt øje for konstruktive løsninger.
- Kandidaten er en naturlig og positiv rollemodel, når der er behov for at udfordre ”plejer”-kulturen.
- Kandidaten er nysgerrig på nye metoder og effektiv opgaveløsning.
- Kandidaten ved, at man som leder i et politisk system skal pleje gode relationer og indgå i tæt samarbejde med den øvrige forvaltning.
- Kandidaten er god til at kommunikere i forbindelse med borgerhenvendelser og politikerbetjening.
- Kandidaten ved, at struktur og planer er vigtige for at komme i mål.
Viden inden for biodiversitet, naturområder og pleje af fredede naturarealer vil være et ekstra plus. Det vigtigste er dog viljen til at lære.
Interesserede kan læse om kommunens ledelses- og medarbejdergrundlag og Lyngby-Taarbæk Kommunes kompetenceprofil for ledere på kommunens hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker som driftsleder i Arealdrift, Center for Arealer og Ejendomme. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Nørregade 9, 2800 Kongens Lyngby.
AnsættelsesprocesCopenhagen Search Partners varetager rekrutteringsprocessen for Lyngby-Taarbæk Kommune. Ved spørgsmål er interesserede meget velkomne til at kontakte partner Niels Henrik Findsen på telefon 2888 8971. Ansøgning og CV bedes sendt hurtigst muligt, dog senest den 15. november 2026, klokken 23.59.
Om Lyngby-Taarbæk Kommune og Center for Arealer og EjendommeCenter for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og cirka 4.000 ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Centret er bygherre- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme som skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder.
Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m², og centret har samtidig ansvaret for 160 kilometer offentlige veje og 250 kilometer stier. Centret varetager også drift af to kirkegårde, 75 hektar grønne arealer og 71 hektar naturområder. Centret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf cirka 60 medarbejdere er placeret på rådhuset og cirka 200 medarbejdere i de to driftsafdelinger. Organisationsdiagrammer og mere kan ses på www.ltk.dk/kommune.
Mere end en arbejdsplads: Hos Lyngby-Taarbæk Kommune bliver man en del af et fællesskab med høj faglighed. Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Kollegerne hjælper hinanden, griner sammen og interesserer sig for hinanden.
Lyngby-Taarbæk Kommune værdsætter forskellighed og de styrker, medarbejderne hver især bidrager med gennem deres baggrund, personlighed og evner. Hos Lyngby-Taarbæk Kommune møder medarbejderne tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holdes der fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Ansøgningsfrist: 15. november 2026.