E/F Geelskovparken søger en arbejdsom og robust ejendomsassistent til den daglige drift og vedligeholdelse af ejerforeningen i Virum.
Om E/F GeelskovparkenE/F Geelskovparken er en veldrevet ejerforening beliggende i grønne og rolige omgivelser i Virum. Ejendommen rummer fællesarealer, grønne områder og faciliteter, der kræver løbende vedligeholdelse og daglig drift for at sikre et pænt, velfungerende og velholdt miljø for beboerne.
Stillingen er for den kandidat, der trives med fysisk arbejde og kan lide at være udendørs året rundt – uanset om det er i regn, kulde eller sne. Arbejdet er indimellem fysisk krævende, så det er vigtigt, at kandidaten er i god fysisk form, kan tage fat og har lyst til en aktiv arbejdsdag i samarbejde med ejendomsmesteren.
Kandidatens opgaver vil blandt andet bestå af vedligeholdelse af udearealer og fællesfaciliteter, renholdelse af alle områder, praktiske opgaver/vedligeholdelse, mindre rengøringsopgaver samt hjælp til den daglige drift sammen med ejendomsmesteren, som kandidaten vil referere til.
Det vigtigste for E/F Geelskovparken er ikke en lang uddannelse eller tung teknisk erfaring. E/F Geelskovparken lægger langt større vægt på, at kandidaten:
- er mødestabil og ansvarsbevidst
- arbejder selvstændigt og overholder aftaler og deadlines
- er arbejdsom og trives med fysisk arbejde
- trives med udendørsarbejde hele året
- kan kommunikere godt på dansk med både beboere og håndværkere
- sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde og holde en høj kvalitet
- har hænderne godt skruet på til mindre håndværksmæssige opgaver
- har gerne erfaring med grønt arbejde, herunder betjening af diverse havemaskiner/redskaber, hvilket vil være en fordel – men det er ikke et krav
- har minimum kørekort til traktor
- kan betjene pc på brugerniveau
- kan supplere ejendomsmesteren med kontoropgaver ved behov
- kan indgå i vinterberedskab med snerydning og glatførebekæmpelse uden for almindelig arbejdstid (tillæg)
E/F Geelskovparken tilbyder en selvstændig hverdag med varierede opgaver, gode arbejdsforhold og et tæt samarbejde med ejendomsmesteren i en veldrevet ejerforening.
Ansøgning og kontaktVed spørgsmål til stillingen kan Ejendomsmester Thomas kontaktes på kontoret@geelskovparken.dk eller på tlf.: 60 14 80 51 mellem kl. 14.00 og 15.00.
Stillingen ønskes besat den 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 22. november 2026.
E/F Geelskovparken ser frem til at modtage ansøgninger.