Trives du med en alsidig og energisk hverdag, og har du et kommercielt mindset samt god sans for detaljer og struktur? Er du løsningsorienteret, selvkørende og har du mod på at arbejde i en verdensomspændende techvirksomhed, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder? Så er dette jobbet for dig!
Temp-Team A/S søger en Executive Assistant for en stor international techvirksomhed nord for København.
Dine væsentligste opgaver vil bl.a. omfatte:
- Kalenderstyring for flere direktørers kalendere med proaktivt fokus på overlappende møder, tidsoptimering og forberedelse.
- Planlægning og koordinering af rejser – nationalt og internationalt.
- Koordinering og support i forbindelse med møder, all hands og events.
- Indsamling og håndtering af udlæg.
- Hjælp til headcount management samt opdatering af organisationsdiagrammer.
- Hjælp til onboarding af nye medarbejdere samt bestilling af udstyr.
- Ad hoc administrative opgaver med øje for compliance og virksomhedspolitikker.
Kvalifikationer og kompetencer:
- Som person er du positiv, selvstændigt initiativrig, løsningsorienteret og har et højt drive, der gør, at du når dine målsætninger.
- Du har sans for detaljer og trives i en til tider travl og dynamisk hverdag med mange sideløbende arbejdsopgaver, hvor du både vil skulle arbejde selvstændigt og andre gange vil indgå som en vigtig medspiller i et team.
- Minimum 2 års erfaring som EA, PA, Administrativ Assistent, koordinator eller lignende.
- Struktureret og god ordenssans.
- God situationsfornemmelse, der gør, at du kan interagere i en organisation med mange interessenter.
- God erfaring med for eksempel Outlook, Microsoft Teams, PowerPoint, Excel mv.
- Velformuleret og præcis på både dansk og engelsk.
Praktiske oplysninger:
- Attraktive ansættelsesforhold, som inkluderer 13% pension (1/2), sundheds- og tandforsikring.
- Ansættelse i en af verdens mest anerkendte virksomheder, som gentagne gange peges på som en af verdens bedste arbejdspladser.
- Internationalt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på trivsel.
- Ansættelsen vil være på deltid – 17 timer pr. uge.
- Tiltrædelse vil være snarest muligt, men Temp-Team A/S venter naturligvis på den rette kandidat.
- Slutdato: 30. juni 2027, med mulighed for forlængelse.
- Du vil blive ansat af Temp-Team A/S, men din daglige gang bliver hos Temp-Team A/S' samarbejdspartner.
Søg jobbet:
Lyder ovenstående interessant, og har du lyst til at arbejde i en af verdens mest anerkendte techvirksomheder, så skynd dig at sende et målrettet CV på engelsk.
Temp-Team A/S indkalder løbende til samtaler.
Grundet GDPR modtages CV og ansøgning ikke via e-mail.
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Virksomheden har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Temp-Team A/S har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Temp-Team A/S er en del af JuhlerGroup – en international koncern.