Drømmer du om et job inden for salg, hvor du laver mere end bare at sælge et produkt? Specsavers er Danmarks største familieejede optikerkæde, og er kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2024. Få et job, hvor du ser kunderne i øjnene – bogstaveligt talt – og gør en forskel med den bedste rådgivning, så de bevarer deres øjensundhed.
Siv, der startede som elev for otte år siden og i dag er rådgiver samt optikstuderende, fortæller: ”Jeg blev bare taget så godt imod her. Jeg er ordblind, men fik at vide, at det var ingen hindring. Nu er jeg i gang med at videreuddanne mig til optiker – og målet er min egen butik.”
Som rådgiver får du ansvaret for kunderejsen – fra kunderne kommer ind i butikken, til de går ud med de helt rigtige briller eller linser. Du giver dem den bedste rådgivning og en personlig betjening.
Siv forklarer videre: ”Nogle kunder skal måske bare købe et stel – men hos andre kan det være, du opdager en alvorlig øjensygdom. Her er det virkelig din personlige rådgivning og viden om øjensundhed, der gør en forskel i kundens liv.”
Typisk vil din dag gå med, at du betjener kunder og vedligeholder butikken. En vigtig del af dit job bliver også at lave sundhedstjek af kundernes øjne. Her er du med til at sikre, at de bevarer deres gode syn – eller får et bedre.
”Jeg har nogle gode kolleger i butikken. Specsavers laver en masse socialt, det er ikke kun arbejde. Så udover, at der er en masse fagligt, så bliver der også hygget. Det gør virkelig, at det er rart at gå på arbejde,” siger Siv.
Selvfølgelig kommer du ikke med en masse viden fra start. Du får ret hurtigt selv ansvaret for bestemte opgaver, men Specsavers klæder dig godt på i din første tid.
Som rådgiver hos Specsavers får du blandt andet:
- En buddy i butikken, som sætter dig godt ind i hverdagen.
- Et introprogram på Specsavers's hovedkontor i Aalborg i tre dage, hvor du lærer alt om Specsavers.
- Erfarne kolleger ved din side, som hjælper dig med at bygge din viden op over tid.
Få øjnene op for nye karriereveje. Hos Specsavers er der mange veje at gå – lige så mange, som der er mennesker. Fra salgsassistent til optiker, optical dispenser, butikschef eller partner. Specsavers finder den vej, der passer bedst til dig. For Siv var den vej i første omgang optikeruddannelsen.
Sivs ultimative drøm er hendes egen specialbutik, hvor hun er optisk partner. Hun udtaler: ”Er der noget, du gerne vil, så støtter både butikken og hovedkontoret. Jeg er for eksempel kommet videre på partnerprogrammet og har en coach fra hovedkontoret.”
Du kan også se frem til:
- Løbende fokus på din udvikling.
- Onlinekursus med nyt fokus for butikken hver måned.
- Adgang til Specsavers's virtuelle klasseværelse.
- Et fantastisk team og et fællesskab, der går på tværs af alle butikker og Specsavers's hovedkontor.
En hverdag i butik er fuld af liv, så du skal have lyst til rådgivningen og samspillet med både kolleger og kunder. Du er typen, der nemt skaber tillid hos kunderne, fordi du forstår netop deres situation og behov.
Det er samtidig vigtigt, at du har erfaring med salg.
Hvis du er klar til at komme med på vinderholdet, så søg stillingen som rådgiver i Kongens Lyngby.
Ansættelsestype: Fastansættelse. Hjemmearbejde: Tilbydes ikke.
Specsavers glæder sig til at byde dig velkommen!