Sankt Knud Lavard Skole søger læsevejleder

Er du en erfaren dansklærer med passion for læsevejledning? Sankt Knud Lavard Skole i Kgs. Lyngby søger dig til at styrke elevernes læsefærdigheder.

Sankt Knud Lavard Skole søger læsevejleder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være lærer på en mindre skole, hvor der er plads til nærvær, faglighed og fællesskab?

Stedet
Sankt Knud Lavard Skole er en traditionsrig katolsk skole, som ligger midt i Kgs. Lyngby, tæt på grønne omgivelser og med gode transportmidler lige til døren. Skolen er en et-sporet skole med lige over 200 skønne elever med et højt fagligt niveau og med høj trivsel. Sankt Knud Lavard Skole arbejder ud fra værdierne tryghed, omsorg og faglighed.

Sankt Knud Lavard Skole vægter ordentlighed, og her ses den enkelte elev, men aldrig uden hensyntagen til fællesskab. Sankt Knud Lavard Skole værner om at være et fællesskab, og skolens størrelse gør, at alle kender alle. Dette sikrer et trygt miljø, hvor de store vænnes til at tage sig af de mindre, og hvor alle omgås med respekt for hinanden og stedet. Sankt Knud Lavard Skole har høje ambitioner og tror på, at børn ”vokser” ved at honorere faglige krav.

Jobbet
Sankt Knud Lavard Skole søger snarest muligt en dansklærer, som brænder for sit fag, og som har specialkompetencer i tilknytning hertil. Du skal være (læse)vejleder eller i hvert fald have erfaring med at arbejde med supplerende undervisning og dansktestning. I indeværende skoleår friholdes du for at have din egen danskklasse, så du i stedet kan bruge al din fokus på at strukturere og starte implementeringen af en testplan. Du skal ligeledes vejlede de øvrige dansklærere om resultaterne og opfølgende tiltag. Du skal også koordinere og varetage nogle timer i supplerende danskundervisning. Derudover skal du hjælpe lærerne med inddragelse af de understøttende hjælpemidler i praksis i forhold til de læsesvage og ordblinde elever. Slutteligt får du også timer på skolebiblioteket.

Sankt Knud Lavard Skole ser også meget gerne, hvis du har mulighed for at undervise en eller to klasser i kristendom.

Fremadrettede skoleår er det tanken, at du får din egen danskklasse. Her lader Sankt Knud Lavard Skole dine kompetencer og præferencer være styrende for, hvor i skoleforløbet det bliver.

Sankt Knud Lavard Skole lægger vægt på, at du:

  • Er læreruddannet med linjefag i dansk.
  • Har kompetencer inden for vejlederfaget, gerne som læsevejleder (helt eller delvist) eller i hvert fald har erfaring med specialområdet. Dette inkluderer testplanlægning, -afvikling og opfølgning, herunder afdækning af dysleksi.
  • Kan styre planlægningen og implementeringen af den kompenserende indsats for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Derudover skal du vejlede lærerne herom.
  • Kan gå forrest i forhold til brugen af digitale hjælpemidler som Appwriter og Nota.
  • Kan bidrage til udviklingen af skolens samlede læsestrategi.
  • Kan drive skolebiblioteket.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
  • Er struktureret og kan skabe overblik.
  • Har en venlig og anerkendende tone i kommunikationen med børn og voksne.
  • Mestrer klasserumsledelse og relationskompetence.

Sankt Knud Lavard Skole kan tilbyde:

  • Et velfungerende sted med børn og forældre, som er glade for og gerne vil Sankt Knud Lavard Skole. Her er der en respektfuld dialog.
  • Gode traditioner samt lyst til fornyelse og rum for dine nye initiativer og ideer.
  • At du får ansvar for og indflydelse på, hvordan den supplerende undervisning i dansk samt testningen tilrettelægges og afvikles.
  • En klassekvotient på maksimalt 22 elever.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og et godt kollegialt samvær.

Kan du se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du læse mere om skolens værdigrundlag og hverdag på www.sanktknudlavardskole.dk eller kontakte viceskoleleder Ellen Bang Møller på telefon 45876240.

Ansøgning sendes til: info@sanktknudlavard.dk.

Ansøgningsfrist er den 6. oktober, og Sankt Knud Lavard Skole holder løbende samtaler.

Sankt Knud Lavard Skole ser frem til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Sankt Knud Lavard
Location Icon
Adresse Lyngby-Taarbæk
Calendar Icon
Kontaktperson Ellen Bang Møller
Email Icon
Email info@sanktknudlavard.dk
phone Icon
Telefon 45876240
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lyngby-Taarbæk

Se større kort