Flokk Danmark søger en kommercielt orienteret Trade Marketeer, der kan omsætte Flokks lokale forretningsbehov til effektiv markedsføring. Du bliver ansvarlig for at udvikle og gennemføre den lokale marketingindsats i tæt samarbejde med salg, Country Manager, globale marketingteams og partnere.
Du får en central rolle i at styrke kendskab, præference og efterspørgsel efter Flokks løsninger. Du refererer til Flokks Marketing Manager, som også har marketingansvar for Sverige, og du arbejder på tværs af den nordiske og internationale matrixorganisation.
Dine primære arbejdsopgaver består i at:
- Omsætte Flokks overordnede strategi til klare marketingprioriteter og -aktiviteter i Danmark.
- Være drivkraften bag planlægning og gennemførelse af relevante marketinginitiativer i Danmark.
- Styrke Flokks varemærker og løsninger og sikre en ensartet og engagerende kommunikation på tværs af relevante kanaler.
- Udvikle og iværksætte kampagner, der engagerer forhandlere, kunder, ambassadører og andre vigtige målgrupper.
- Udvikle aktiviteter inden for digital markedsføring, sociale medier, e-mail og CRM, der skaber engagement og nye leads.
- Arbejde tæt sammen med danske forhandlere, partnere, indholdsskabere og andre eksterne interessenter for at understøtte markedsudviklingen.
- Udarbejde og tilpasse markedsføringsmateriale og salgsværktøjer, der understøtter den danske salgsorganisation, forhandlere, arkitekter og andre interessenter.
- Koordinere lokale produktlanceringer og hjælpe kolleger med at anvende centrale marketingplatforme såsom Brand Management Center og HubSpot effektivt.
- Gøre Flokks varemærker levende gennem events, udstillinger, showroom-aktiviteter og andre kundeorienterede initiativer.
- Være ansvarlig for indretningen af Flokks eget showroom i Lyngby.
- Administrere det lokale marketingbudget og evaluere resultater af kampagner.
Du har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for marketing og nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du har interesse for indretning og design og har en bred marketingværktøjskasse, som du kan bringe i spil fra strategi og planlægning til eksekvering, evaluering og optimering.
Du er stærk inden for lead generation og sociale medier og har gerne erfaring med HubSpot, Google Analytics, e-mailmarketing og digitalt indhold. Du har et stærkt kommercielt mindset, skriver godt og arbejder sikkert med både tekst, data og deadlines.
Som person er du struktureret, effektiv, vedholdende og engageret. Du tager ansvar, følger opgaverne til dørs og trives med at samarbejde på tværs i en matrixorganisation.
Du er en teamplayer, der bidrager aktivt med nye idéer, energi og en løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne.
Flokk A/S tilbyder:
Du bliver en del af en international, dynamisk virksomhed i stærk udvikling og det danske team med engagerede kolleger. Du får en varieret hverdag med mulighed for både faglig og personlig udvikling samt løn, pension og sundhedsordning, der modsvarer dine kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til Flokk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Jessica Borger hos Flokk A/S på telefon +46 702583995.