Er du på jagt efter en spændende pædagogisk udviklingsopgave tæt på naturen i en udflytterafdeling? Så søger Jagtvejens Asyl S/I to pædagoger pr. den 1. oktober eller snarest muligt – er det dig?
Har du mod på at arbejde i en udflytterafdeling i det skønne Raadvad i en helt nyrenoveret bygning med direkte adgang til skov og natur? Er du interesseret i at være med til at praktisere en grøn, børne- og naturorienteret pædagogisk praksis henvendt til Københavnske børn?
Det er en pædagogik, hvor leg, undersøgelse og samvær med kompetente, inspirerende voksne skal give børnene oplevelser og viden om natur, som en udfoldelse af målene i det pædagogiske grundlag i den styrkede læreplan. Jagtvejens Asyl S/I arbejder med børn i mindre grupper og er optaget af, at alle børn bliver en del af og forstår sig selv som en del af et forpligtende fællesskab. Her er der spændende muligheder for dig.
Udflytterafdelingen er en børnehave, der snarligt sammenlægges med en vuggestue og dermed bliver til en 0-6-års institution, som vil have udgangspunkt i børnene og børneperspektivet. Her inviteres forældrene ind til et tæt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Institutionen er en del af Netværket Asylselskabet.
Den nye selvejende integrerede institution bliver ledet af Marlene Bjerregaard, nuværende leder af vuggestuen Jagtvejens Asyl, sammen med en souschef i institutionen. Institutionen bliver normeret til 25 vuggestuebørn og en udflytterafdeling med 66 børnehavebørn.
Jagtvejens Asyl S/I tilbyder dig
- En spændende stilling i en institution, som er midt i en spændende udviklingsproces.
- En spændende stilling midt i den smukkeste natur i det skønneste hus.
- Mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling i en udflytterafdeling.
- En personalegruppe med god, positiv energi og vilje til at fortsætte den nye identitet og kultur under en ny struktur.
- Samarbejde med en engageret forældregruppe.
- En flok glade, frimodige, aktive og nysgerrige børn.
- At blive en del af netværket for 8 selvejende institutioner, der indgår i Netværket Asylselskabet, hvor der foregår samarbejde, vidensdeling, pædagogiske arrangementer og pædagogiske udviklingsprojekter på tværs af institutionerne.
Institutionen er en del af Det Københavnske Asylselskab, grundlagt i 1835. Institutionen har i dag driftsoverenskomst med Københavns Kommune og drives efter det tostrengede system med en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse.
Institutionsbestyrelsen er den ansættende myndighed, mens kommunen fører tilsyn med institutionen. Samarbejdet med forvaltningen og den daglige administration af børnehaven er en vigtig del af lederens opgaver.
Jagtvejens Asyl S/I forventer, at du
- Har lyst til at være med til at sætte dit præg på udviklingen af en grøn, børne- og naturorienteret pædagogik.
- Er god til at samarbejde professionelt med forældre, kolleger, institutionsbestyrelse og øvrige samarbejdspartnere med fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Evner at arbejde med tydelige mål og forventninger, men samtidig med smidighed og konduite i konkrete situationer.
- Arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og er fagligt stærk i forhold til det pædagogiske grundlag og perspektiverne i den styrkede læreplan.
- Har forståelse for diversiteten i børnenes behov for udviklende aktiviteter, ikke mindst udendørs i de inspirerende naturomgivelser.
Hvis alt dette har givet dig mod på en meget spændende pædagogisk opgave, vil det være Jagtvejens Asyl S/I en fornøjelse at høre fra dig. Jagtvejens Asyl S/I står gerne til rådighed med at svare på de uddybende spørgsmål, du måtte have.
Kontakt: Søren Smidt, bestyrelsesformand, tlf. 2729 0206, eller leder Marlene Bjerregaard tlf. 2825 5544.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst. Du bør forvente, at der indhentes børne- og straffeattest, hvis du bliver tilbudt stillingen.
Ansøgning stiles til Institutionsbestyrelsen Asylselskabet v/bestyrelsesformand Søren Smidt og skal være Jagtvejens Asyl S/I i hænde inden fredag den 23. oktober 2026 kl. 12.00.
Samtaler holdes løbende.