19. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Tre kontrabasser og én trompet: Anne Efternøler & Lige Børn spiller i Lyngby 18. november

Den 18. november 2026 gæster trompetisten Anne Efternøler, som i 2025 modtog prisen som Årets Nybrud ved Tivolis Jazzpris, Templet i Lyngby med sin kvartet, der består af én trompet og tre kontrabasser.

Tre kontrabasser og én trompet: Anne Efternøler & Lige Børn spiller i Lyngby 18. november
Af: Friendly PR | Foto: Friendly PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det bliver til i alt seks koncerter fra den 18. tilden 23. november, hvor man i både Lyngby, Aalborg, Kolding, Vejle, på Amager og i Indre Bykan opleve, hvordan et moderne ensemble lyder.

Det var netop Efternølers kreativitet, mod og nysgerrighed efter at udfordre det klassiske ensemble-format, der indbragte hende prisen som Årets Nybrud ved Tivolis prisuddeling – for ja, du læste rigtigt, det var tre kontrabasser!

Det fører tilbage til navnet: for hvis lige børn leger bedst, hvorfor så ikke snuppe tre kontrabassister fra allerøverste hylde, sætte en af Skandinaviens mest kreative trompetister i front og skabe et musikalsk hav af buldrende dybe frekvenser og sitrende klare melodier?

Kvartetten, som har to anmelderroste og prisnominerede udgivelser bag sig, inviterer publikum ind i et univers som er blevet beskrevet som musikalsk mikrobiologi. En vedvarende og tålmodig insisteren på at opsøge skønheden i det langsommelige, det tilsyneladende enkle, måske endda i det banale eller grimme.

Der er plads til det frie og det strukturerede... der er plads til et formidabelt sammenspil...Det er det enkle og minimalistiske udtryk... der hvor den smukke og ærlige stemningskinner. (JazzNyt, DK 2025)

Anne Efternøler har skabt en atmosfære, der udstråler intimitet og nærhed. Det giver osmulighed for helt at overgive os til musikken – en stille, dyb lytteoplevelse. (Jazz-fun, DE 2025)


En trompetist med et udtryk, der går lige i hjertet. (Salt Peanuts, EU 2022) 

Det bliver en af den slags koncerter, som ikke helt lader sig beskrive, men der er garanti for en nærværende og poetisk oplevelse, med plads til både virtuositet, fordybelse, humor og sammenspil af international klasse. 

Ud over Anne Efternøler på trompet, består kvartetten af Thomas Morgan, Anders Christensen og Richard Andersson som kontrabassister.

De fire kan opleves påfølgende spillesteder i november:

  • 18 november: Templet i Lyngby
  • 19 november: Husets Koncertsal iAalborg
  • 20 november: Kvarterhuset påAmagerbro
  • 21 november: EWII House i Kolding
  • 22 november: Dynaudio Møntergade i København
  • 23 november: Bygningen i Vejle
Nøgleord
Oplevelser
Event Information